Psykologien bag hvad der sker, hvis du sørger for alle andre FØR dig selv, – og hvad du kan gøre ved det

Er der her dig?
Så er du havnet i en blindgyde!

Hvis du kontant har antennerne ude, for at aflure stemninger, og forsøger at være tre-fire hestehoveder foran, i forhold til hvad der eventuelt sker lige om lidt, betyder det, at du meget let udmattes.

Det er en velkendt mekanisme. Du forsøger at være i kontrol, eller at føle dig i sikkerhed, men resultatet er, at du er på konstant overarbejde.

Det er anstrengende, og tager en masse ressourcer, som du måske kunne have brugt anderledes og bedre.

Du har en tendens til at tilpasse dig de ydre forhold.

Forklaringen bagved mønstret.

Grunden til denne automatiske adfærd, ligger i din fortid, hvor du måske flere end een gang har oplevet, at du er blevet irettesat, eller at tingene har udviklet sig, så du var i klemme. Derfor har det været nødvendig at udvikle “muskler” i at aflure hvad der aktuelt sker, og hvad der kan ske lige om lidt.

Måske har du også fået indpodet, at du er nødt til at styre stemningen … eller gøre noget ved den, hvis den er ubehagelig, så alle igen trives og har det godt. Selvfølgelig inklusive dig selv. Du sørger for at opfylde andres behov, – endda måske FØR de selv ved at de har dem!

Egentlig er der en meget smart mekanisme, du der har udviklet. Og den kan bruges i mange sammenhænge. Problemet opstår først, hvis det er den eneste respons eller reaktion du har til enhver situation. Hvis du så at sige altid bruger den sammen mekanisme eller strategi…. Der ofte endda ikke er noget du lægger mærke til. Det sker bare… det er blevet et grundmønster, der er dig.

Du er derved på konstant overarbejde, og faktisk oftest ikke i kontakt med dig selv. Du har så travlt med alle andres behov og stemninger, som du på en eller anden måde er blevet/føler dig ansvarlig for.

Ikke godt!!

For det er noget af en omvej til selv at have det godt, at det først kan ske, hvis alle andre har det godt. Det er en ydre måde at regulere sig selv og sit følelsesliv på. Og jo ganske u-lad-sig-gørligt. For hvornår har alle andre det godt? Ikke mange milli-sekunder ad gangenge, vel?

Hvad sker der?

I hele denne opbyggen af mønsteret har der ikke været plads til dig selv. Du har kæmpet for at “overleve”, for at stemningen skulle være god, eller alle skulle have det godt, – og prisen har været, at du sansemæssigt oftest er “ude” af dig selv, og egentlig ikke mærker hvad DU har brug for. Det er blevet “ikke-vigtigt”,  eller har fået anden prioritet – det vil almindeligvis sige – ingen plads!

Jeg oplever ganske ofte, – når jeg spørger ind til hvad en person har brug for, bliver der en rungende tavshed,  – hvis der da ikke svares noget, der i al fald ikke er vedkommendes behov, men tværtimod andres…. “Jeg har det godt, hvis andre har det godt”

Der er bare det ved det, at det ikke er sundt på den lange bane. Mange udvikler ved denne adfærd og strategi gennem tiden forskellige former for symptomer på mistrivsel.

Shit!!

Du sidder i saksen. Kan mange gange ikke mærke dig selv, – eller har lært at overse de signaler som du mærker, – ofret dig selv for fællesskabet, og troet, at vejen til at have det godt, udelukkende var denne om at mærke og opfylde andres behov.

Det har den jo også været, – 

men livet er ikke en statisk størrelse. Ting ændrer sig, og det gør du også. Både dine livsomstændigheder, og det du befinder dig i.

Angiveligt er mønstret, som jeg tidligere har nævn, udviklet allerede i løbet af din opvækst, hvor du var afhængig af andre for at overleve. Det ved børn godt, – ikke på et direkte fornuftsplan, men de sanser, at de ikke er i stand til at klare sig selv, og udviklet strategier til at få det til at fungere.

Der er bare det ved det, at du jo ikke længere er afhængig af voksne for at klare dig. Det er blot et mønster der hænger ved, – ubevidst, eller skjult. Det kører af med dig, og du har ikke alternativer du kan tage i brug i stedet for. For det har du endnu ikke lært.

Så du sidder aktuelt i suppedasen. Er måske ved at brænde ud, på grund af din automatiske underliggende strategi. Det er der faktisk mange der gør.

ØV!

Men der er håb forude – ting kan ændres, og det kan dine vaner heldigvis også.

Hvordan laver du mønstret om?

Det kræver fokus, – og masser af opmærksomhed, men det kan også være sjovt. Det gør det i al fald mere spiseligt, hvis du er i stand til at gøre det til en sjov proces, hvor du leger med at sige og gøre andre ting end du plejer.

Men allerførst er det nødvendigt at indse, at der her – det er dig!!

Dernæst at beslutte, at det her, – det vil du lære at håndtere, og lave om på…

Og derfra skal du beslutte dig for, hvordan du vil gøre, – og eventuelt hvem der kan hjælpe dig i omstillingsfasen. Nogengange er det nemlig svært at holde fokus i længere tid, – og een myg, gør ingen sommer!

Det hele starter herefter med at lære at mærke sig selv, – eller hvis du allerede kan det, så lære at bringe det i spil…. overfor sig selv, – og overfor dem du omgås med. Tænke og gøre anderledes.

Nogengange vi du i processen med at finde frem til hvad der egentlig foregår, finde ud af, at du i nogle områder af livet, har let med at agere og fungere på en anden, og mere hensigtsmæssig måde, end fuldautomatisk sørge for andre, – og her er det så HURRA; – og så at finde ud af, hvordan du kan overføre den måde at fungere på til andre situationer, hvor du finder det svært.

Gå her tæt på, hvordan du egentlig gør, – hvor det lykkes, – og se så, om det er muligt at overføre det til der hvor det ikke lige kører af sig selv.

Du skal vide, at det er muligt at ændre, – og at dit liv bliver så meget lettere at gå til, hvis du investerer tid og energi i at få lavet det selvkørende mønster om, der ikke længere fungere for dig.

Og hurra!!! Du er sej, – hvis du tager udfordringerne op

Der er grænser for, hvad du skal finde dig i, i forhold til de mønstre der kører dit liv uden du egentlig er opmærksom på det, – særligt, når de hverken er hensigtsmæssige, – hverken for dig, eller for dine omgivelser

og tro mig, – de er heller ikke gode for dine omgivelser, – hvis det ikke fungerer for dig!!

Scroll to Top