Hvorfor sker det?
Det er kompliceret at være menneske i vores tid. De fleste af os kæmper dagligt med at balancere i det samfund vi er en del af. Ikke nok med at der er ydre krav – vi har også alle en del indre krav til os selv. Ydermere er tilbuddene om underholdning rigelige. Så vi har travlt – – rigtig travlt!
I vores samfund har vi fået indrettet os, så de fleste opgaver på arbejde er opgaver, hvor vi bruger vores hjerne. Vi fokuserer mentalt til disse opgaver, og ydermere fastholdes hjernen i de samme arbejdsprocesser gennem længere tid.
I fritiden, hvor vi selv bestemmer hvad og hvordan vi bruger hjernen, benytter vi oftest de samme mentale fokuseringsspor som på arbejde, når vi er på sociale medier på telefonen, ser netflix, eller blot er i gang med at fokusere på de daglige pligter. Vi fokuserer ved disse aktiviteter på ting udenfor os selv, og er derved afskåret fra en kontakt til os selv. Vi fungerer, og er “på”.
Problemet er her, at vores hjerner ikke er designet til at køre i det samme fokuseringsspor hele tiden. Den fungerer ligesom vores muskler, der også har brug for at slappe af engang imellem. Den udtrættes.
Når hjernen er træt, arbejder den mindre effektivt, og fungerer derfor ikke optimalt. Den trænger til at slappe af.
Vi presser altså vores hjerne dagligt, når vi har indrettet os på den før beskrevne måde, og det er ikke sundt for os.
Mange af os ved ikke at det er sådan det forholder sig. At vi har brug for at sadle om, og give hjernen mulighed for at restituere sig.
Når hjernen er træt, og presset, kan der for eksempel opstå tankemylder. Et andet symptom kan være kropslig uro, stress, angst elller depression. Disse symptomer kan være udtryk for, at hjernen er belastet. Tilstanden er så at sige en belastningsreaktion. (Det skal i denne sammenhæng siges, at ikke alle, der har angst, eller depression skyldes en belastningsreaktion, – det kan også skyldes ydre faktorer, der har haft den påvirkning, at symptomerne er kommet.
Hvad kan man selv gøre?
Det allerbedste er selvfølgelig at forebygge at du kommer i den situation, så din hjernen er overbelastet.
Hvis det alligevel er sket, kan du stadig gøre noget.
Og i virkeligheden er det det samme der skal til i begge tilfælde. Du skal skabe hjernepauser!!
Det betyder i korthed, at du skal indrette dig anderledes i en del af dit liv. Og det bliver for en stor del i din fritid, da arbejdsopgaverne almindeligvis ikke kan ændres meget.
Men hvad er en hjernepause? Og hvordan kan man restituere sin hjerne?
I korthed er det, når du for eksempel ikke laver noget. Når du dagdrømmer eller “svømmer hen”. Ikke når du spiller spil på computeren, eller foretager dig andre ting, der kræver en fokuseret opmærksomhed.
Kan man lave ingenting? vil du så spørge.
Ja, – for eksempel når man keder sig, og lader tankerne vandre. Så bruger du andre dele af hjernen.
Det gør du også, når du bruger dine sanser. Når du er til stede i nuet. Mediterer, – laver yoga, eller andre opmærksomhedsøvelser, der kræver at du er fokuseret indad. Indad på dig selv. Har kontakt med dig selv. Hjernen benytter her andre fokuseringsspor. Og det er godt, at skifte spor for hjernen. Dermed bliver den mere rummelig og du opnår en bedre almentilstand.
Så det er sundt, at være til stede i sin egen verden. En verden, hvor du også kan agere udadtil, men kommer indefra – og i kontakt med dig selv.
Vil du i gang med at hjælpe din hjerne til at benytte andre spor, er det letteste, at starte med at lære eller mærke indad, ved at bruge kroppen. Men iøvrigt findes der et hav af muligheder og redskaber du kan benytte. Nogle kaldes Mindfulness, andre afspændinges- eller åndedrætsøvelser, eller andet der involvere kontakt til din krop, for eksempel en gå eller løbetur, uden musik i ørene, og uden for megen tale med andre. Du skal nemlig opleve. Ikke yde.
Du holder pause, eller “helle”, når du stempler ud fra din sædvanlige måde at bruge din hjerne på. Derved aflaster du den hårdt trængte hjerne til at få ro.
God fornøjelse med at finde din vej til en mindre udkørt og stresset hjerne!
Tak fordi du læste med!