Om at fange det sekundære og få det manifesteret
Forestil dig at du sidder på en bred med din fiskestang. Det er en rigtig dejlig dag. Insekterne summer i luften, der er lun, og du registrerer varmen på ryggen, mens skyerne driver langsomt afsted. Vinden får bladene til at rasle svagt i vinden, og alt ånder idyl. Det er højsommer, og du har masser af tid.
Du har smidt krogen med proppen ud, og sidder nu og venter, mens du nyder hele naturen omkring dig.
Dovent iagttager du overfladen på vandet, for at følge med i, om små krusninger skulle afsløre, at der er fisk under overfladen. Længere væk går nogle fisk indimellem til overfladen for at nappe en skøjteløber, for efterfølgende at efterlade sig større eller mindre ringe i vandet, når de igen dykker ned.
Alt du skal er at sidde og vente. Vente på, at noget bidder på din krog.
Måske skal du smide din line ud hvor du gentagne gange oplever små plop og ringe i vandet, – og måske er det endnu bedre blot at vente og se, om noget kommer forbi og får proppen til at bevæge sig på anden måde, end når det blot vugger hypnotisk og med bittesmå gentagne bevægelser på overfladen.
Du kan ikke se, hvad der rører sig under overfladen. Når du kigger ud over fladen er vandet for mørkt, så du kan lige så godt tage den med ro og slappe af.
Men tag ikke fejl. Selvom du nyder dagen og naturen, og tager den med ro, er din opmærksomhed samtidig rettet mod proppen, vandoverflade og fornemmelsen i hånden. For hvad du ikke kan se, kan du måske fornemme. Mærke på linens ganske små ryk, at en fisk er interesseret i maddingen, og forsigtigt begynder at nappe til den.
Her begynder dine sanser at skærpes yderligere, for hvornår er der reelt bid, så du kan begynder din rejse med indtagningen af fisken.
Det er en fornemmelse, for når det sker, skal processen gøres med både forsigtighed og fasthed på samme tid. Det kræver øvelse og fingerspidsfornemmelse. Det skal læres.
Du kan risikere at fisken falder af igen, og du kan begynde forfra, men det er heller ikke så farligt, for du er ikke afhængig af noget at spise, – sidder der jo bare for at nyde hele oplevelsen. Og måske er der igen bid om lidt. For der er masser af fisk.
I virkeligheden gør nøjagtig det samme sig gældende, når du benytter processwork metoden:
Du er selvfølgelig opmærksom på hvad klienterne siger, – alt det der foregår på overfladen, som vi her kalder for det primære. Alt det der er forbundet med klienternes opfattelse af deres liv, deres identitet og deres hverdag.
Men samtidig holder du skarpt øje med alle de sekundære signaler: ubevidste bevægelser eller antydninger af noget der sker. Noget uden for klienternes bevidste kontrol. Besværligheder, problemer eller hvad der begejstrer dem.
Det kan komme til udtryk gennem ubevidste krops signaler og bevægelser, relationsproblemer, afhængighedsproblematikker eller alle andre begivenheder, der ligesom stikker ud fra det ordinære.
Det er lige her at du er i gang med at udforske om der er fisk.
I processwork sprog kaldes det for, at der er drømmedøre, der kan undersøges nøjere.
Endnu mangler du at finde ud af hvad den konkrete drømmedør er – altså om proppens anderledes bevægelser skyldes en fisk, eller blot noget ålegræs der har sat sig fast i krogen.
Først når du reelt har registreret, at der er en fisk som har bidt sig så fast at du tror at den kan hales hjem, begynder processen med at få den helt i land.
Du skal nemlig først identificere drømmedøren og derefter finde ud af hvad der gemmer sig bag denne dør. Så at sige hjælpe processen med at komme til udfoldelse og finde sin form… komme helt op af vandet.
Hele denne proces, fra der er noget på krogen til fisken er landet, er selvsagt en fornemmelse.
I fiske kredse kaldes det for ”kampen”. Der skal fires og trækkes på de rigtige tidspunkter, for at støtte processen med at få fisken helt i land.
Oversat til processen med klienten, handler det om at få klienten til at udforske, hvad der ligger bag drømmedøren.
Det er et håndværk at hjælpe klienten i denne proces, og ofte er det største problem at det mentale spænder ben.
Vi er alle skolet til at forsøge at få overblik og putte oplevelser i kasser. Være analyserende og forsøge at forstå, men både fra terapeutens og klientens side handler det netop ikke om at regne den ud, eller reflektere over hvad der sker. Blot være til stede og benytte sanserne, for at se hvad der sker, og hvad der efterfølgende sker.
Hvad er det næste skridt, som opstår helt organisk?
Det vil afsløres for øjnene af jer begge, og det kan mærkes når fisken er helt i land. Når transformationsprocessen er fuldbragt, og barnet – eller det nye er født. Når det sekundære har fået form, – er bevidstgjort, og kan starte sin rejse med at blive integreret i hverdagslivet.
Én ting er at kende teknikken bag at få en fisk synliggjort fra det uklare vand. En anden ting er selve udførelsen. Hvordan du udfører denne handling.
Det er nemlig ikke nok at kende strukturen og teknikken bag hvordan metoden udføres.
Selve udførelsen – hvordan din stil er, og hvordan lige netop du støtter hele processen, er en meget individuel, men vigtig brik i selve det at lande fisken.
Amy Mindell kalder netop denne handling og hvordan du bruger dig selv i denne, for dine meta-evner (Metaskills. The Spiritual Art of Therapy, 1995). Det handler om dine ”fiskeinstinkter”, helt fra du fornemmer fisk, til den er landet.
Vi har alle en unik stil, der for de fleste terapeuter er ubevidst, men som altid påvirker udfaldet af hvad du laver.
Dine meta-evner handler om hvordan du forvalter hvad du undervejs i arbejdet registrerer og fornemmer. At du samtidig med at tingene udspiller sig i klienten, også holder øje med hvad der rører sig i dig, for at sortere i, om det skal bringes ind i hvad der foregår – eller ej. Alt sammen for at støtte processen bedst muligt.
Oversat til fiske analogien er det både denne fornemmelse for hvornår der er fisk, og dine subtile træk og fire i linen i det at få fisken landet, som er din helt individuelle stil, der ikke kan læres. Det er en fingerspidsfornemmelse, der kan opdyrkes!
Sædvanligvis er du måske ikke så bevidst om det du registrerer undervejs. Men det kan yderligere dyrkes, kultiveres og komme mere i fokus. Blive bevidstgjort og omsat, så du dermed gennem dig selv støtter processen, klienten er i gang med. Det er en yderst vigtig brik, som er nødvendig for at få den sekundære proces til at udfolde sig.
I processwork er det at lære selve strukturen og teknikken i metoden, og samtidig blive bevidst om sine meta-evner og unikke stil som terapeut, et samspil. Begge er nemlig nødvendige for at du kan hjælpe klienten optimalt i processen med at få bevidstgjort de sekundære signaler, og hvad der gemmer sig i disse.
Når det sker, kan det se ud som ren kunst.
I virkeligheden er det slet og ret et håndværk, der består af dels viden (om metoden og strukturen), og selve din særlige og unikke evner og udførelse af disse i momentet.
Processwork er nemlig et håndværk, der kan læres af alle!
Det er lærerigt efterfølgende at analysere de sekundære signalers udfoldelses proces for at forstå den indre dynamik og hvad der i grunden foregår.
Vil du gerne nørde længere ind i metoden, åbner jeg i løbet af 2025 en mulighed for at deltage på et hold, hvor den efterfølgende analyse bliver en del af et en-dags seminar.