Et konkret eksempel fra praksis om hvordan proceswork metoden hjalp en klient med at overvinde angsten for symptomer, og samtidig finde sin egen styrke.

For nogle måneder siden havde jeg en samtale med en klient. Han var ”angrebet” af nogle underlige fornemmelser i hovedet, der kom og gik med forskellig intensitet. Og han var bange for symptomerne. Lægen havde taget det forholdsvist roligt, – havde undersøgt blodtryk og blodsænkning, der var normalt, og sendt ham hjem med en besked om at tage nogle Panodiler. Det havde ikke gjort han mere rolig.
Jeg spurgte ind til hans aktuelle liv, og begyndte at få en mistanke om, at det nok drejede sig om en overbelastningsreaktion. Måske var han en smule stresset, selvom han nu ikke lige synes at det var tilfældet.
Jeg kunne vælge at rådgive overordnet om tilstanden på baggrund af min almene viden om årsag og virkning, men det ville føles som om jeg så var ekspert i ham, eller hvad han helt konkret havde brug for. Og i virkeligheden har jeg bare en hypotese, som han måske ikke ville følge, når han kom hjem, fordi han var af en anden opfattelse…
Hvad gør man så, hvis man som terapeut gerne vil ramme i plet, og give klienten noget konkret, meningsfuldt (for dem) og brugbart, som de kan gå hjem med? Noget der hjælper dem med ikke at føle sig så skræmte?
Den letteste genvej er at benytte selve symptomet!!
”Hvordan opleves det?”
”Som en cykelhjelm, der klemmer forskellige steder!”
”Hm…. Lyder mystisk….lad os dykke ind i det!”
Benyttes processwork metoden følges signalerne som klienten fremkommer med helt tæt. Det er ikke en kognitiv proces, men tværtimod en proces der udvikler sig med sansemæssige fornemmelser, billeder og undertiden episoder fra fortiden, eller stumper af en drøm, der ganske spontant dukker op. Som en strøm, der flyder af sig selv.
I den konkrete situation tager det ca 15 min, og det ender ud i, at han kommer i kontakt med en kraftfuld energi, som er mere udgående fra selve kroppen. Han mærker at denne energi ikke har problemer med at være i verden ud fra egne behov. Det er en fysisk fornemmelse, som klienten mærker meget stærkt i kroppen…. En energi, som han almindeligvis ikke er i kontakt med. Den giver ro og plads indeni. Han slapper nu helt konkret af i kroppen.
Betragter han ”sig selv” (dvs den der har kropssymptomet) via denne energis øjne, kan han godt se, at han på det sidste har haft for travlt med at hjælpe alle andre. Ikke fordi det ikke har været godt, meeennn han har tænkt alt for lidt på hvad han egentlig selv havde brug for. Nok fordi han faktisk sjældent tænker sig selv først, kommer han i tanke om!
Denne viden, der er afledt af kropssymptomet, udgør fundamentet i en helt ny forståelse af sig selv, og hvordan han aktuelt kan komme videre i sit liv.
Jeg er ikke og kan ikke være ekspert i den enkelte, og ved derfor ikke nødvendigvis hvad der skal til, eller hvad der er bedst i den konkrete situation.
Men jeg ved, at de ved hjælp af kropssymptomet bliver i stand til at komme videre på en finurlig måde, der ikke i forvejen er til at forudse.
Der er immervæk langt fra at gå hjem og tage den med ro, til at begynde at tænke på sig selv først. Der hersker nemlig ikke tvivl om, at vender han tilbage til fornemmelsen i kroppen, som han fandt ud fra kropssymptomet, har han et konkret redskab der kan benyttes til at komme videre i sit liv.
Det giver så at sige mening for ham, og samtidig gør hans nye viden, at han ikke længere er bange for symptomet. Det hjælper ham nemlig videre!! Det har en funktion, og har potentialet til at få ham til at ændre kurs!
Det kan godt være, at han var overbelastet, – men er han ikke selv i kontakt med det, så kan der ikke kommes konstruktivt videre ad den vej.
Arbejdes der med symptomet, rammes langt mere præcist ned i hvad han har brug for, og oveni får han en konkret kropslig og mental opskrift på, hvordan han kan komme videre, fordi han helt fysisk kan mærke forandringen, og derfor kan kontakte den igen.
Når han oveni så at sige ”taler” til sig selv ud fra den fundne energi eller rolle, virker oplevelsen stærkere, fordi det kommer fra ham selv. Det lejres neo-kortikalt, sansemæssigt og fysisk, og ordlyden på hvad han rent faktisk siger til sig selv, vil jeg aldrig kunne sige med samme vægt.
Opsummerende får klienten gennem brugen af processwork metoden:
– Udvidet sin selvforståelse af hvem han er, og hvad han har brug for
– En skræddersyet opskrift på hvad der kan ændres for at få det bedre
– Endda en opskrift der ligger lagret i kroppen, og som kan tilgås overalt
– Ny meningsfuld forståelse for symptomet, der ændrer sig fra at være skræmmende til at være konstruktivt og meningsfuldt
Og alt dette vel at mærke uden at jeg forsøger at proppe klienten ind i mine hypoteser.
I stedet for at ramme i kanten af skiven, rammes der rent ind i hvad klienten har brug for
Har du fået lyst til at opleve hvordan jeg helt konkret arbejder med kropssymptomer som indgangen til kreative og personlige løsninger, så lyt med på min podcast Kroppen Kalder, som du kvit og frit kan få tilsendt her >>> Podcasten “Kroppen Kalder”
Der kan du høre hvordan det foregår, når jeg i 4 sessioner arbejder med kropssymptomer.