Problemer med selvværdet? >> læs med her

INGEN er født med dårligt eller lavt selvværd!

Når du oplever lavt selvværd, er det fordi dit gode selvværd er gået under grunden – blevet væk, pist forsvundet.

Den gode nyhed er, at det stadig er et sted inde i dig.

Det er ikke helt forsvundet.

Det kan findes igen!!

 

 

Lavt selvværd er noget, der kommer snigende til os gennem livet. Det opstår som resultat af nedladende eller spydige kommentarer, du har modtaget, svære atmosfærer, hvor du har følt dig forkert, situationer du har været i, hvor du ikke har følt dig god nok. Alle disse negative oplevelser, som der temmelig sikkert har været et hav af.

 

Til sidst begynder du så småt at tro på, at det er rigtigt det andre siger og har sagt.

 

 

Senere bliver det et underliggende mønster. Noget der styrer hvordan du opfatter dig selv. En del af din identitet.

 

Det underliggende styrende mønster, der ligger som et slags filter, gør, at mange ting automatisk bliver sorteret fra, fordi de opfattes som ikke relevante eller uopnåelige.

 

Alt dette sker ubevidst.

 

Bliver man opmærksom på, at man har lavt selvværd, kan det opleves som at man har en for stram skjorte på, og det kan påvirke humøret, og hele ens livsførelse og livskvalitet.

 

Tidligere i livet tilpasser man sig, for at undgå konflikt. Det gør alle.

 

Det bliver en slags panser, hvor der ofres nogle sider af os selv.

Et panser, som så senere i livet opleves som et fængsel.

 

Det er ikke rart.

 

Når du siger om sig selv at du har lavt selvværd, er der i virkeligheden tale om en forblændelse. 

En tro, – og den er så stærk, at den føles og opleves virkelig.

 

En begrænsning.

En begrænsning, der ligger i tankerne omkring dig selv.

 

En begrænsning der ikke er hele sandheden. Hverken sandheden om dig – eller sandheden om hvad der foregår.

 

Hvis vi nu leger lidt, kan vi sige, at ”livet” og de mange negative oplevelser, du har været udsat for, har ”stjålet” det gode selvværd.

 

Den side af os, der engang havde selvværdet, er forsvundet. Gået under grunden, – overset. Er blevet marginaliseret, så der ikke umiddelbart er kontakt længere. Den er med tiden bare forsvundet.

 

Pist væk!

 

 

Hvad katten gør man ved det?

 

 

Rigtig mange traditionelle psykologiske retninger arbejder ud fra at opbygge personen med lavt selvværd – så at sige indefra.

 

 

Det betyder, at du skal finde frem til dit gode selvværd gennem din identitet, som jo har lavt selvværd.

Der kan startes op med åndedrætsøvelser, eller du skal lære at tænke anderledes om dig selv, ved at sige – og gentage at du er god nok til sig selv – for eksempel til dig selv i spejlet.

 

Der arbejdes her med at vi kommer væk fra vores sædvanlige negative tanker om os selv, – eller lærer at omgås dem som ikke vigtige. Samtidig med at der forsøges at sætte andre nye og gode værdier og tanker om os selv ind i hovedet.

 

Egentlig er det logisk at starte ud med at få ændret forholdet til sine tanker, og undertiden virker disse strategier, og så er det jo fantastisk.

 

 

Undertiden er det vanskeligt at nå nogen vegne med disse metoder, og så kan der benyttes andre strategier:

 

Hvis vi nu vender tilbage til billedet af, at selvværdet er stjålet  – så må vi kunne finde det igen.

 

Finde det frem igen.

Få fat i det.

 

For én ting er som sagt sikkert:

 

 

Det findes stadigvæk!!

 

Altså det positive selvværd

 

Vi skal bare lige finde indgange til det.

 

 

Nogen kan end ikke huske så langt tilbage som dengang de ingen problemer havde med selvværdet.

 

Det er i virkeligheden heller ikke så vigtigt.

 

 

Det aller aller vigtigste er, om du kan forestille dig at have godt selvværd. Altså at det i første omgang ikke er dig, men…..

 

 

Prøv lige at tage et øjeblik og drøm dig ind i at være en eller anden person,- en helt anden person end dig selv, der overhovedet ikke har problemer med selvværdet. Det kan være en du kender, eller en fra en film. Hvordan ser vedkommende ud? Hvordan bevæger vedkommende sig rundt i rummet? Hvordan taler vedkommende?

 

Rejs dig op, og forsøg at eksperimentere med at gå som den person der har masser af selvværd. Mærk efter hvordan det opleves. Giv dig rigtig god tid.

 

Hvad lægger du mærke til, at du lægger mærke til?

 

Det kan være at kropsholdningen ændrer sig,- eller at du går på en anderledes måde. At du måske lægger mærke til andre ting i rummet, end du gjorde lige før?

 

Bliv ved med at gå rundt og vær nysgerrig på hvordan det opleves. Sådan helt indefra.

 

Når du har gjort det en rum tid, så læg mærke til hvor denne fornemmelse bor i kroppen på dig. Er det et lille eller stort område? Hvordan opleves dette område?

 

Beskriv denne fornemmelse i kroppen, – for så har du fundet et anker til din nye oplevelse!

 

En ny side – eller skulle jeg sige gammel side – af dig er spiret frem. Et dig – nu med selvværd!! Et selvværd der tilhører dig! Er dit! Skræddersyet kun til dig!

 

Når du står i denne nye/gamle side, der har masser af selvværd og mærker ankeret indeni – hvad synes du så om den side af dig, der har problemer med selvværdet?

 

Kan du give dig selv – dvs den side af dig, der har lavt selvværd, råd her fra den fundne tilstand?

 

 

 

I virkeligheden er der masser af sider ved os selv, som vi får marginaliseret gennem livet.

 

 

Heldigvis findes der også et hav af muligheder for netop at finde disse ressourcer, som bare ligger og venter på at blive pakket ud igen, – præcis ligesom dit gode selvværd.

 

 

Samtlige marginaliserede sider er i langt de fleste tilfælde udtryk for dine radikale styrker, som også indeholder muligheder for at styrke selvværdet.

 

 

Jeg har adskillige gange oplevet, at finder du en af disse marginaliserede sider, så spekuleres der ikke i hvordan selvværdet har det.

Det er fordi det overhovedet[ ikke er et problem, når verden opleves fra disse sider af os selv.

 

 

Er der problemer med selvværdet, er det vigtigt at få mulighed for at arbejde for at opleve sig selv fra nye vinkler – uden for sig selv og sit lave selvværd. Det er nemlig blevet gemt så grundigt væk, at du ikke kan finde frem til det igen fra dit lave selvværd og din sædvanlige identitet.

 

Kun udenfor din sædvanlige selvforståelse kan dit eget ægte selvværd atter se dagens lys, – mærkes og registreres.

 

Og når det mærkes og registreres i krop og hoved, kan du let ”stjæle” det gode selvværd tilbage – så det atter kan være en naturlig og vital del af at være dig.

 

 

 

Rigtig god fornøjelse – og god jagt!

Scroll to Top