Godt Nytår og en stor tak til jer alle for at læse mine blogs i det gamle år. Jeg har været rigtig glad for de kommentarer, refleksioner og gode ideer jeg har modtaget i den forbindelse.
Det har været skønt at komme rundt i landet og møde nogle af jer på de arrangementer jeg har været inviteret til, og til dem som jeg har afholdt. Interessante spørgsmål er stillet mig, og spændende processer har set dagens lys. Der har været mange a-ha oplevelser, entusiasme og dybe transformationsprocesser. Fantastisk at være vidne til!
Det sammenholdt med mine vanlige klientsamtaler, betyder, at jeg nu kan fornemme, hvilken proces rigtig mange har haft svært ved at håndtere og integrere i 2024.
Det drejer sig om processen ”magt”, ”kraft”, ”styrke” – eller sagt på engelsk ”power”.
Mange mennesker kløjes i netop dette at have magt.
Lige fra politikere, som vi har set – og ser adskillige eksempler på, til andre der har relationel magt – ledere, mellemledere mmm. Privilegiblindhed er i den forbindelse blevet et ord som er almen kendt og brugt, der henfører til den magt man har over andre, som man ikke er sig bevidst om, og derfor kommer til at misbruge.
Som forældre kan det være vanskeligt at forholde sig til hvordan vi bruger vores magt eller rolle i forhold til vores børn.
I den ene ende af kontinuummet bliver vi for hårde og stejle, eller forsøger at bestemme over vores teenagere, som om de var 4 år, og i den anden ende bliver vi berøringsangst og lader de små hoveder tage stilling til langt mere end de kognitiv har kapacitet til.
Nogle forældre har også problemer med deres vrede – for må vi vise og udtrykke når vi har fået nok, og ungerne driver os til vanvid? (og ikke mindst; hvordan lader man være?)
Det samme gør sig gældende for mange unge mennesker, – og særligt unge mænd: Resultatet er, at de (både mænd og forældre) eksploderer, når vreden undertrykkes, og efterfølgende kommer efter sig selv, fordi det var helt uden kontrol det der skete.
Alt sammen fordi vi blandt andet ikke er bevidste eller forstår vores magt. Bevidste om hvilken magt og indflydelse vi har, men også fordi vi ikke kender den og ved hvad den kan bruges til, og hvordan vi kan omgås den på en naturlig måde.
Vi er ikke i kontakt med vores magt.
Kender ikke vores magt sådan helt kropsligt og fortroligt.
Det betyder, at vi kommer til at undertrykke os selv – eller andre, i forsøget på at balancere vores magt.
Vi kommer ikke udenom, at det er vanskeligt. Magt er nemlig blevet et fy-ord. Noget vi skal – ja, næsten gemme væk, fordi det er forbundet med noget ubehageligt.
Vi er blevet berøringsangste!
Måske er det generelt sådan at vi i vores samfund ikke er opdraget – eller har fået øjnene åbnet op, til at lære vores magt at kende, og derfor blot kan få øje på den, når andre, der har mere magt end os, udøver den over os så vi føler os nedgjorte?
Vi må allerførst erkende, at vi alle har former for magt i forskellige sammenhænge…. For at lære den at kende, – for at stå ved den, – og for at bruge den konstruktivt. Ellers får vi aldrig kontrol med vores magt og hvordan vi kan bruge den på en virksom og naturlig måde.
Men hvad er det egentlig, jeg taler om? Hvor har vi magt? Hvordan?
I alle hierarkier, – lige fra i søskendeflokken, over vuggestuer, klassetrin, voksne-børn, chef eller andre overordnede til underordnede mmm, er der magtstrukturer til stede.
Den ældste bestemmer over den yngre, den med flest muskler bestemmer over den med mindre muskelmasse, den med mange stjerner på skuldrene bestemmer ……mmm.
Vi har personlig magt. Det er den, der fremkommer, når vi kender os selv så meget, at de fleste situationer ikke vipper os af pinden.
Vi har magt i kraft af vores køn, – seksualitet, – hudfarve, – og hvilken social status vi er født ind i.
Vi har magt i forhold til vores arbejdsmæssige status. Hvem er der for resten over og under dig på din arbejdsplads?
Med magt kommer der privilegier (eller rettere – det omvendt: privilegier giver magt!)
Når vi har mange arbejdsmæssige erfaringer, giver det os privilegier, – og dermed magt i forhold til andre der har mindre erfaringer.
Måske må det ældre barn være længere oppe om aftenen? Find selv på yderligere områder hvor privilegier og dermed magt indgår…. Det findes overalt!!
Der er rigtig meget at have styr på og være bevidst om, når det kommer til at kende sin magt.
Men arbejdet lønner sig, og vi kan finde vej ind i hvordan det forholder sig. Og dermed lære at bruge vores magt med omhu. Til fordel for alle.
Derved bliver vi mere tydelige – for os selv og andre.
Det at have magt, er sjældent noget man kan fraskrive sig. Derfor bliver vi nødt til at vedkende os vores magt – og til at lære den at kende.
Allerførste skridt er at erkende at vi har både medfødte privilegier, der ligger indlejret i køn, seksualitet, hudfarve, hvilken social ramme vi tilhører og nationalitet.
Vi har også den erhvervede magt, der kommer med uddannelse og anciennitet, erhvervsmæssig rolle på arbejdspladsen eller i samfundet, forældreskab, og andre sammenhænge hvor vi har en særlig rolle.
Vi har nemlig alle mange forskellige kasketter på i forskellige sammenhænge.
At blive opmærksom på de sammenhænge vi har magt i, er de første spæde skridt der skal tages, så vi kan lære at benytte vores magt konstruktivt i forhold til alles bedste.
Start eventuelt med at oplist, hvor mange steder du i grunden har privilegier og dermed magt… Find frem til hvilke privilegier du er født ind i, og hvilke du har tilegnet dig…. Du vil blive forbløffet.