Kan man få et æble til at være en pære?

Om håb, forventninger og høje drømme

Kan man få et æble til at blive en pære?

Selvfølgelig kan man ikke det, er det korte svar.

Alligevel er vi mennesker indrettet, så det undertiden synes som om vi tror det…..

Og hvad mener jeg så med det?

Jo – nu skal du høre:

Undertiden kan vi i relationen til dem vi holder af, – det kan være familiemedlemmer, kærester eller venner – føle at der mangler et eller andet. Det kan være opmærksom, forståelse, interesse eller nærvær…..

Det kan også være at vi mangler at personen gør noget specifikt: Viser initiativ, kommer med blomster engangimellem, pusler om os

Vi vil så gerne have noget mere af dette af personen, men får det sjældent (læs: aldrig)

Vi drømmer om det….

vi længes efter det…

Vi håber, eller tror, at NU kommer det lige om lidt!

Måske råber og skriger vi også omkring vores behov…. forsøger at italesætte behovet…..og lige lidt hjælper det.

Det kan være, at du så (kortvarigt) får det du vil have….. for at forholdene så bare bagefter vender tilbage til status quo.

Når det så ikke sker på den lange bane – at det bliver en livsomvæltende forandring til det bedre (for dig) – så skuffes vi helt afsindigt ….  tænker videre

drømmer videre….. længes… håber…..og hele balladen starter forfra…. går i ring

Hvor mange gange har vi ikke alle været der….. længes….. længes, – og lige lidt hjælper det på den lange bane.

Vi skuffes – og håber igen igen…. det bølger frem og tilbage,  – er lige som en plade der kører i samme rille …. og aldrig kommer videre

 

Et meget grelt eksempel på drømmen, sker i relationer med partnervold….

Som oftest ses det, at kvinden går tilbage …. igen og igen.

Tror på de løfter der gives, – på at det nok skal blive bedre …. NU bliver det anderledes

Og meget ofte gentager mønstret sig gang på gang på gang……. der bliver ikke flyttet på et komma

Her er det meget lidt konstruktivt,  – og direkte livsfarligt, hvis det er rigtig groft.

Der er vores dybe længsler der spiller os et puds…..

længsler, håb og drømme

Fænomenet bag kaldes i processwork Høje Drømme:

Når høje drømme handler om at lave andre mennesker om, så de reagerer og tænker anderledes, kan det gå i to retninger:

De høje drømme er nemlig vores største og dybeste ønsker og længsler, og de inddeles i realistiske – OG urealistiske drømme.

 

Her er det selvsagt – med dagens emne – de sidstnævnte – som denne blog handler om –  og det er her det går galt for de fleste af os …

fordi vi kommer til at hænge fast i den høje drøm, uden nogensinde at tjekke sandsynligheden ud….

Er der sandsynlighed for, at personen vil ændre sig? Er de selv med på ideen? Hvordan skal det kunne ske? Hvad skal laves om? Skal der laves et projekt omkring det? Hvem kan få det til at ske?

Tror du virkelig på det? Eller putter du blår i øjnene på dig selv?

Det kræver større udforskning og omtanke, at nå til erkendelse omkring dette

Og det kan være smertefuldt at skulle erkende, at det du håbede på, nok ikke er realistisk, hvis du skal være helt ærlig overfor dig selv.

Rigtig mange gange må man se i øjnene, at det ikke er umagen værd at forsøge eller håbe, fordi alle forsøgene sådan set allerede er gjort – rigtig mange gange – uden held!!

Så hvorfor egentlig forsøge igen igen igen?

Som at rende panden ind i en mur – med vilje – igen og igen og igen …     

For mange år siden læste jeg en bog, der handlede om –  forventninger

Her var det forventninger til livet det handlede om.

Der var lavet en undersøgelse, som inddelte mennesker i to grupper:

Dem der havde meget høje forventninger til livet – og dem der ikke havde.

Det viste sig, da forsøgspersonerne efter en årrække blev kontaktet igen, at deres livskvalitet var betinget af, om de havde høje eller lave forventninger til livet:

Gruppen der bestod af dem der havde høje forventninger, havde generelt en lavere livskvalitet end gruppen med lavere forventniger til livet.

Resultatet handler selvfølgelig om, at hvis du har høje forventninger, er der større chance for, at de ikke indfries, hvorimod i gruppen med lave forventninger, skulle der ikke så meget til, for at forventningerne blev indfriet.

Hvor vil jeg hen med det i denne sammenhæng?

Joe…..

Jeg siger selvfølgelig ikke, at du bare skal lade være med at have forventninger til andre…… 

Men dem du har, skal være realistiske. De skal kunne holde i tryktesten: hvor mange gange har du forsøgt? Hvad kommer der ud af det?

ellers er der sandsynlighed for, at du har et problem, der i sidste ende kan påvirke din livskvalitet.

Så nej – det vi kan ikke lave en pære om til et æble, – men det er hårdt at erkende.

Scroll to Top