For rigtig mange var 2021 et vanskeligt år. Et rigtigt møj år.
Mange brugte det første halve år på at vente og vente på vaccinen, for så at have en meget kort sommer, inden restriktioner og diverse bekymringer viste sit ansigt igen.
I det hele taget synes jeg at året bar præg af efterdønningerne fra Trump tiden. Tiden hvor verden bleve vendt på hovedet, og hvor nyheder også kunne være falske (“fake news”).
Det er blevet så meget vanskeligere at finde ud af hvad der er rigtigt, – hvem man kan stole på, – hvordan man finder ud af hvilke veje vi skal vælge af de valg vi bliver præsentret for at skulle tage. Konspirationsteorier florerer på nettet. Presset på den enkelte er enormt.
Frygt og uvished har rådet længe, og vi har måttet forholde os helt anderledes i vores liv på rigtig mange områder.