Om oplevelseskanaler og sansebaserede informationer

Vi betragter mennesker som hele, der oplever sig selv og verden gennem forskellige sanser. Vi hører, ser, mærker, smager og bruger vores næse.

Sanserne sørger for, at vi registrerer indtryk fra omverdenen – indeni og udenfor os selv.

Det kan derfor synes besynderligt, at forskellige retninger indenfor psykologien kun arbejder med en enkelt måde at opleve på ad gangen.

For hvad nu hvis klienten midt i en kropsterapi session får et billede, eller husker en drøm? Hører det ikke med til klientens proces?

I kropsterapien arbejdes ikke med relationer til andre. I bevægelsesterapi arbejdes ikke med drømme, som for eksempel visuelle udtryk, der kan opstå, og i psykodynamisk terapi arbejdes ikke med kroppen, som den taktile sans vi mærker med, eller med bevægelse, der er kinæstetiske sansninger.

Hvordan kan det være?

Vi ser jo som terapeuter hele mennesket, når vi arbejder, men undlader altså dele af oplevelsen, klienten kommer med.

I processwork benyttes én metode til at arbejde med alle menneskelige oplevelser, hvad enten der er tale om relations problematikker, somatiske tilstande, indre konflikter, ændrede bevidsthedstilstande, eller andre forhold, der driller i livet.

Oversat til mere konkrete emner, kan der arbejdes med både angst, depression, problemer i relationer, konflikter – såvel de ydre på arbejdspladser, som de indre vi har med os selv (selvværdsproblemer og indre kritik), sorg og kriser, tab, afhængighedstilstande, traumer, ”you name it”, – og altså med den samme metode.

Men hvordan kan man egentlig spænde over at arbejde med så vidt forskellige udfordringer som relations problematikker, somatiske tilstande, kriser og konflikter indenfor det samme paradigme?

Fordi de alle opleves!!!

 

Bygger på oplevelser vi har…

Når vi bliver mere detaljeret, opdager vi, at en depression opleves helt konkret forskelligt fra person til person.

Klienter beskriver deres oplevelse af tilstanden med forskellige ord, opfatter helt sansemæssigt tilstanden forskelligt, og vægter forskellige dele i oplevelsen som vigtige.

Vi er alle forskellige, og i processwork er det den subjektive oplevelse der er interessant.

Ikke en faglig og objektiv udvendig beskrivelse af tilstanden, eller for den sags skyld en diagnose.

Fokus er på klienternes oplevelser, – af de konkrete problematikker, og – især af hvordan klienten udtrykker disse oplevelser.

Så at sige måden de beskriver oplevelsen. På hvilke sansemæssige signaler de bevidst og ubevidst – giver, når de beskriver tilstanden, episoden eller hændelsen.

For et års tid siden arbejdede jeg sammen med en klient, der i lang tid havde været plaget af kraftige kropslige reaktioner, – lægen kalder det angst – når hun blev presset.

Hun var ikke vild med sin krops spontane reaktioner. Synes de kom ubelejligt i de situationer, som gjorde at hun bl.a. føler sig socialt udsat, og ville have dem til at gå væk.

Hun spekulerede også meget på hvorfor de kom. Var næsten kronisk bekymret, og synes det var rigtig træls.

Da vi arbejdede med hendes kropslige reaktioner med fokus på den beskrivelse hun kom med af oplevelsen, endte processen ud med at hun mærkede en styrke i benene, og hun blev afslappet og kunne konkret svare for sig fra et helt andet sted, end hendes sædvanlige hverdags identitet tillod.

Hun fik mere overblik, og blev rolig i hovedet, uden så mange tanker.

En transformation var sket.

Endda en transformation, der både var psykologisk OG fysiologisk.

Og en transformation, der gav hende nye handlemuligheder, men også betød, at hun efterfølgende ikke mere oplevede kroppen som sin fjende i disse momenter, men faktisk som en ven.

En ven, fordi den kom med en besked om at skifte attitude, – et tilstandsskift som hun jo mærkede allerede boede inde i hendes krop.

Denne transformation var kun mulig, fordi vi arbejdede med forskellige oplevelses kanaler, og i starten tunede ind på måden, klienten udtrykte sin oplevelse på, – de sansebaserede informationer, som hun gav som beskrivelse af hendes tilstand, når det var allermest irriterende.

Oplevelses Kanaler – hvad er det?

Skal du beskrive en oplevelse til dine omgivelser, sker det via diverse signaler, for at sikre at andre kan forstå hvad du mener eller hvordan oplevelsen er. Disse sansemæssige signaler udtrykkes i forskellige kanaler.

Mere specifikt udtrykker du dig nemlig via de kanaler du oplever i. De særlige kanaler der er i spil i en given oplevelse.

Det kan være med gestik, tonefald, billedsprog, øjenbevægelser mmm, for at udtrykke oplevelsen fyldestgørende.

Sansebaserede signaler, – eller informationer inddeles i ialt seks forskellige kanaler, du kan udtrykke dig igennem.

Visuelt

Auditivt

Proprioceptivt

Bevægelse

Relationer

Verden

De fire øverst nævnte er elementære og faste kanaler, der ikke kan brækkes ned til at bestå af flere på én gang, medens de to sidstnævnte er sammensatte kanaler, og består af flere elementære kanaler.

Oplevelser i den visuelle kanal, sker når du udtrykker dig i billeder og fantasier, mens den auditive kanal er på spil, når du taler om en indre dialog, om musik eller støj i omgivelserne.

Du udtrykker dig med den proprioceptive kanal, når du refererer til følte krops sensationer, – med fysiske sensationer som for eksempel temperatur og vægt. 

Bevægelses Kanalen er aktiv, når du sidder uroligt i stolen, forklarer med håndbevægelser, eller beskriver oplevelser i bevægelsestermer.

Relations Kanalen indeholder oplevelser eller begivenheder som er kommunikeret gennem eller følt i relation til en anden person. Det betyder, at hvis andre fremkommer i beskrivelsen af en oplevelse, indikerer det, at processen opleves i relation kanalen.

Mennesker, der oplever gennem verdens kanalen, føler ofte at ting der sker i verden, eller kollektive oplevelser, har en kraftig effekt på dem. Det er tilfældet ved for eksempel uheld, der ofte har komponenter af både bevægelses- og verdens kanaler i sig.

Når vi arbejder med menneskelige oplevelser i kanaler, viser det sig, at de – når de udfoldes – så at sige organisk ”springer”. Fra en oplevelses kanal til en anden. Fra for eksempel bevægelse til en proprioceptiv oplevelse, og måske videre til en visuel.

Når det sker, opnås en mere indgående, dybere afdækning af den drømmende proces bagved oplevelsen, der munder ud i en ændret forståelse af den problematik, klienten præsenterede i starten.

Vi lander så at sige på et andet oplevelsesplan.

Det internaliserede drømmende oplevelsesplan.

I udfoldelses processen bliver dele af vores individuelle og internaliserede drømmeplan nemlig synliggjort, bevidstgjort og opfattet helt konkret og kropsligt.

For at hjælpe klienten til at nå, og få en forståelse af den drømmende proces bagved den oprindelige oplevelse, er det nødvendigt at arbejde i forskellige oplevelses kanaler.

Gør vi det, får klienten en helt egen og ny forståelse og konkret oplevelse på indre plan, – i deres krop, psykologi og fysiologi.

Et helt nyt ståsted, som beskrevet tidligere i uddraget af casen.

Først fra dette sted er guldet fundet, og klienten kan tage den med på den videre færd ud i verden.

Vi finder og får bevidstgjort den drømmende bagvedliggende proces.

 

Udfoldelsen af oplevelsen er ikke mulig uden at benytte kanalerne, og ved at du får klienten til at komme med sansebaserede informationer af oplevelsen.

 Opsummerende:

  • med processwork metoden er det muligt at arbejde med alle menneskelige oplevelser
  • fokus er på den individuelle oplevelse af episoderne, hændelserne eller tilstanden
  • sansebaserede informationer og signaler kan inddeles i 6 forskellige kanaler vi oplever med
  • kanalerne benyttes til at udfolde oplevelsen frem til nye muligheder og erkendelser, der opstår organisk
Scroll to Top