Det er bare os der ikke altid forstår. - Selvskade set fra et processwork perspektiv.
Al menneskelig adfærd er meningsfuld!”
Det er unægtelig en ordentlig mundfuld at kapere.
Det er svært at sætte sig i den andens situation. Det kan være svært helt at fatte hvad der driver dem til at gøre som de gør.
Som terapeuter søger vi at forstå vores klienter, opførsel og handlemåder.
Ofte er både terapeuten og klienten på arbejde – inden svaret på adfærden, udtalelserne eller handlingerne lader sig afsløre og dermed tydeliggøres, for dem begge.
Vi kan have mange ideer og teorier om, hvad der driver dem, og undertiden kan det være en hjælp.
Bare ikke altid.
Ofte bliver vi for hurtigt som terapeuter forudindtagede, og bygger meninger op, som vi tror på er sandheden.
Måske fordi vi har tidligere erfaringer.
Måske fordi vi søger en hurtig forståelsesramme i nogle teorier, eller noget som kloge personer tidligere har sagt.
Sådan kan det være omkring for eksempel fænomenet selvskade.
Nu er selvskade i dag mange forskellige ting.
Lige fra internetbaseret selvskade, der handler om at få andre til at nedgøre en på SOME – det der kaldes selvskade by proxy, til den indirekte langsomt selvskadende, der drypvis bare mikroskader sig selv, – som på længere sigt har fatale konsekvenser.
For at tydeliggøre budskabet i det følgende, vil jeg tage udgangspunkt i den mere klassiske forståelse, der kaldes ”Den direkte ikke suicidale selvskade”, som defineres som ”en direkte, forsætlig selvskade og socialt uacceptabel ødelæggelse af kropsvæv, der medfører umiddelbar fysisk skade og/eller smerte udført uden intention om selvmord”.
Endnu mere specifikt vil jeg tage udgangspunkt i handlingen ”cutting”.
For hvad er det i grunden, der får mennesker til at skære i sig selv?
Det vil jeg i det følgende dykke mere ned i.
Indenfor forskning omkring emnet tales om at cutting har en funktion.
Det er en mestringsstrategi, hvor den selvskadende har fundet ud af, at der lige her og nu er en positiv effekt i at skade sig selv. En ikke langvarig effekt, men dog momentan effekt, der udløses og er til stede i et mindre tidsrum.
At cutte sig selv har yderligere en selvforstærkende effekt. Det vil sige, at bare fordi det momentant opleves positivt, – er chancen for at udføre handlingen igen meget stor, fordi det åbenbart opleves så positivt, at det skal opleves igen.
Man drives med andre ord til at gøre det igen og igen.
Som en selvforstærkende afhængighedsskabende handling.
Inden for processwork er interessen at finde frem til hvad klienten egentlig oplever, når de cutter.
Og her bliver det tydeligt, at det sker for at opnå en særlig tilstand!!!
Så ikke nok med at handlingen har en funktion – den er også målrettet en særlig specifik tilstand de længes efter – og længes så meget efter, at den gerne vil opleves igen og igen.
Det samme kan man sige om alle afhængigheder, lige fra chokolade, over kaffe til cigaretter og sprut, – der alle i øvrigt også har elementer af selvskade i sig, omend på et noget andet plan end cutting.
Graves dybere ses at grunden til den særlige adfærd er, at det er den umiddelbar eneste måde, personen kan finde frem til den specifikke tilstand som de ønsker at opnå….også selvom det kun er for nogle øjeblikke.
De har så at sige ikke andre metoder tilgængeligt for at komme ind i den tilstand!
Tilbage til cutting:
Hvad er det så for nogle tilstande, der ønskes ved at skære i sig selv?
Hvad er det for en tilstand, de gerne vil opleve igen og igen?
Teoretiske forklaringer peger på at personer der selvskader ikke kan følelsesregulere, eller lider af mindblindness, hvor omgangen med andre mennesker kan føles uforudsigelig og anspændt.
Forklaringerne rummer dog ikke en umiddelbar forståelse for hvad det er den enkelte person helt konkret søger.
Netop dette er fuldstændig essentielt at finde ud af i det terapeutiske arbejde.
Tilstanden de søger!
Almindeligvis, når mennesker selvskader, er de fleste ubevidste om, hvad det er de ønsker. De har bare fundet frem til, at det virker, – for en stund.
De søger for de flestes vedkommende helt ubevidst en tilstand, som de ikke kan finde på anden vis.
Det bliver tydeligt, at der foregår noget både særligt og mystisk. Der er ”noget” som trænger til at blive bevidstgjort.
Det er selvfølgelig helt personligt, hvad personen ønsker og søger, og derfor er det nødvendigt med et individuelt arbejde med hjælp af en terapeut eller facilitator for at kortlægge hvad det er for en tilstand, der venter på dem, – så at sige bag selvskaden.
Lige præcis når og idet de cutter!
Først når tilstanden er bevidstgjort og kortlagt, via en terapeutisk udfoldelse af hvad der sker i situationen, kan man finde frem til det egentlige meningsfulde i handlingen. Hvad der så at sige ligger bag handlingen.
For at forstå hvad meningen er, – altså hvilken tilstand det egentlig er personen gerne vil opnå, går vi ind i en individuelt afklarende udfoldelse af situationen.
Det siger sig selv, at det at cutte sig selv vil være en utrolig dårlig ide at gøre i en terapeutisk setting. Derfor skal der andre metoder til.
Benyttes aktiv imagination, kan forestillingsevnen her komme i spil. Har personen gjort handlingen flere gange, er det nemlig en snild sag for langt de fleste at forestille sig at gøre det – uden det sker i virkeligheden.
Herved opnår to ting:
Personen mærker, at det er muligt at få fat på – og opleve – tilstanden BAG handlingen. Altså selv finder ud af, hvilken tilstand det er de forsøger at opnå ved at udføre handlingen, – sådan helt i dybden… og at mærke den, så de selv finder frem til hvad det egentlig er der sker ubevidst i situationen.
Herefter bliver det før ubevidste dejligt konkret og bevidst at forholde sig til.
Desuden registrerer personen, at det kan lade sig gøre at finde tilstanden UDEN at skulle igennem den oprindelige handling. Dette er almindeligvis en rigtig stor A-ha oplevelse, der ikke kan forklejnes.
Tilbage er at udfolde tilstanden yderligere, så personen fremadrettet kender denne tilstand i en sådan grad, at de kan finde frem til den efterfølgende – uden at cutte….
Dette kan ske fordi oplevelsen så at sige er lejret i kroppen.
Yderligere vil en bevidstgørelse af denne oplevelse, tydeliggøre og forstærke denne viden – både mentalt og kropsligt.
Netop fra den kropslige oplevelse kan man finde frem til, hvad det i grunden er for en tilstand, der gerne vil opnås.
Først herefter er det muligt helt at komme hjem… helt at forstå hvilken tilstand der er nødvendig at have – og have adgang til — i sit liv.
Traditionelle retninger foreslår, at terapeuten lærer klienten forskellige strategier til at ændre relationen mellem følelser, adfærd og tanker. Lære dem at følelses regulere, for at forandre klientens forhold til det at cutte sig selv.
I processwork hjælper vi klienten til at finde frem til den tilstand de i virkeligheden søger, når de skærer i sig selv, så de opdager, at denne tilstand er tilgængelig når de vil, – også uden at cutte sig selv.
Det giver selvsagt en frihed for klienten til selv at vælge om de vil blive ved med at cutte sig selv, og samtidig mulighed for at erstatte adfærden med at søge tilstanden på anden vis.
Er der også handlinger du udfører du ikke helt vil være ved, – ikke forstår, eller synes er irriterende eller opmærksomhedskrævende, så vær sikker på at der er en tilstand der bare venter på at blive udfoldet!
For al menneskelig adfærd er potentielt meningsfuld.
Læs om Hvordan man arbejder med lavt selvværd ud fra et processwork perspektiv