Derfor kan du ikke sige nej!

De 2 oversete faktorer

Som bekendt, er det jo sådan, – at, det du ikke kan se, – det kan du ikke lave om på.

I psykologien kalder man det at have “blinde vinkler”

Du tænker måske, at grunden til at du har besvær med at sige nej er, at du gerne vil hjælpe, – gerne vil have at alle andre kan li dig, – ikke vil gøre nogen kede af det, – gerne vil have at alting glider lettere for helheden. Og det er også sand. Det kan sagtens være, at det indgår i din forståelse af, hvorfor det er så svært at sige nej. 

Det er tydeligt for dig, at det er sådan. Og det kan du let svare på, hvis nogen spørger dig. Det er derfor. Og derfor kan det være svært at lave om.

Men det jeg her vil beskæftige mig med, er noget dybereliggende. Noget, der egentlig er en grundstruktur. Noget skjult, der gør, at (næsten) lige gyldigt hvor meget du kæmper med at lave det om, så virker det bare ikke. Du kommer ikke rigtig igennem med dit forehavende. At ændre mønsteret. At lære at sige nej. Sådan “for real”.

Og nu kan jeg vist ikke trække den længere. Lad os komme i arbejdstøjet, og få “svesken på disken”. Åbne mysteriet til, hvad det er, der spænder ben for dig. Så hold fast. Her kommer svarene.

#1. Bliv på din egen banehalvdel

Hvis du har problemer med at sige nej, så er det altid fordi du kommer til at give dig selv væk. 

Det betyder, at du er meget bedre til at forstå, hvad det er den eller de andre har behov for, og deres argumentation ryger lige ind, så du bliver nødt til at hjælpe. Måske sker det pr. automatik. Sådan er det for mange. Du kommer til at sige ja, uden du egentlig tænker over det. Det er bare blevet et mønster. Andre kan stole på dig, når de har behov.

Du har så let ved at sætte dig ind i andres problemer. Og bevæger dig på den måde på de andres banehalvdel. Hele tiden. Ser alle vinkler af, hvorfor det er svært – for dem. Så de behøver ikke at overtale dig. For du kan godt se det i forvejen. De har brug for hjælp!

Problemet med det her er, at du efterlader dig selv og dine egne behov mutters alene. Du forstår og forstår – – –  de andre. 

Og når du tager deres parti, og godt kan se, at det er nødvendigt at du træder til, — hvem tager så DIT parti. Hvem er DIN advokat. Hvem bakker DIG op.

Øv, – for det gør nemlig ingen!!

Den der gerne vil have hjælp, – gør i al fald ikke. Og hvis du så heller ikke selv gør det. Jamen, – hvor ender vi så??

Der mangler noget

Der er ikke balance i tingene 

Kan du se det??

Så, at blive på sin egen banehalvdel, betyder, at du ikke som det allerførste skal give dig selv væk, og synes at du ikke er vigtig. Eller først “vågne op” bagefter, og kan se, at der trådte automatikken igen ind. Og det var ikke til din fordel.

For du er jo også vigtig. Du har måske også et eller flere behov. Du har også et liv.

DET er din banehalvdel!!!

Angår det problem, som den anden vil have hjælp til, dig?

Eller vil du bare gerne hjælpe?

Passer det ind i dit liv?

Er det en god ide?

Tonsvis af spørgsmål

Du er vist ikke helt ferm til at blive på din egen banehalvdel, vel?

Det kan jeg godt forstå.

Der mangler et andet mindset. En anden måde at se tingene på. En anden måde at opfatte situationen på. 

Og foruden det, så mangler der også en egenskab, som du ikke har bygget muskler i – endnu.

Den hedder….

#2. Bak dig selv op

Ja, – hvordan katten gør man det?

Du har temmelig sikkert ikke lært det. Der er nok aldrig nogen der har opmuntret dig i at holde fast i dine egne behov.

Måske er du blevet opfordret til at være sød og venlig. Og forstå andre. (Det er du faktisk også rigtig god til)

Er blevet trænet i at se tingene fra andres side – (fra deres banehalvdel)

Det har måske givet pote for dig langt hen ad vejen, at du har været sådan.

Men…

På den lange bane, så er du i gang med at udhule dig selv.

Komme mere og længere væk fra dig selv.

Måske så langt, at du ikke længere egentlig ved, hvad du selv har brug for

Hvad DU har behov for. Hvad DU gerne vil.

For hvad vil det egentlig sige?

Hvad kunne være godt for DIG?

Eller er der i virkeligheden noget andet, som du hellere ville, end at hjælpe den anden?

Noget der er vigtigt for dig?

Det kræver tungen lige i munden, at begynde at lægge mærke til disse ting. Du skal vist til at vågne op!!

Men det kan også være sjovt, at begynde at lægge mærke til, hvad der egentlig foregår.

Hvordan gør man så det?

Ja, – hvordan bliver du så på din egen banehalvdel, og bakker dig selv op?

Det er jo ikke sådan, at du ikke må være deltagende, og forstå at der er et problem, eller et behov på den anden banehalvdel. Selvfølgelig må du det. Du må endda også sige, at du godt kan se at situationen er vanskelig, mmm.

Det er så herefter, at det, der almindeligvis mangler, kommer ind:

“Meeeen, -” og så kommer det du kan se og mærke fra din side. At det der bedes om, ikke lige passer ind i dine planer, – eller at det bliver for meget, i en hverdag, – eller – “you name it”.

For at skabe balance, er det nemlig vigtigt, at DIN side også bliver repræsenteret. At den anden også forstår hvor DU kommer fra. Hvordan DIN verden ser ud. 

Hvis ikke, bliver situationen for en-sidig. Den ene – “tromler” – den anden. Fordi du ikke bliver hørt. Og det gør man jo ikke, hvis man intet siger, og ikke bakker sig selv op.

For det kræver selvfølgelig, at du åbner munden. Finder frem til dine behov. Får sagt hvor du er, og hvordan du ser på situationen, – eller har det. Får manifesteret dig selv.

Det må man nemlig gerne. Og ofte, kan den anden godt forstå det, hvis der siges fra. Men det kræver, at du taler tydeligt om dine behov. Og ikke får pakket dit budskab så meget ind, at det ikke er til at forstå for andre end dig selv.

Sig det højt og tydeligt, men så få ord som muligt.

Og hvis du synes det er svært, – så forbered dig.

Du kender nok en eller anden, som altid spørger. Forbered dig til hvad du vil sige. Kort og præcist. Ikke uvenligt, men bare klart.

Og sæt så scenen.

Du bestemmer. Hvornår det skal være. Hvor det skal være. Hvad der skal siges.

Måske for første gang!!

Det er en rigtig god ide, at se om din banehalvdel også bliver tilgodeset i dit liv. Hvis ikke, – må du træne på, at det kommer til at ske. Din sædvanlige model, kan føre til at du bliver udbrændt, hvis du bliver ved.

Så pas på dig selv! Bliv på din egen banehalvdel, – og bak dig selv op!!

Scroll til toppen