Hvad er sekundær opmærksomhed, og hvordan kan du praktisere det?
Vidste du at processwork også kaldes en opmærksomheds metode?
”Sekundær opmærksomhed” er DET centrale begreb og værktøj i denne metode.
Hele måden at arbejde på og de interventioner der laves, bygger netop på denne praksis.
Men hvad er sekundær opmærksomhed egentlig, og hvordan foregår det i den terapeutiske situation?
Det vil jeg forsøge at besvare i det følgende.
Opmærksomhed på signaler i nuet – altså direkte i det terapeutiske rum – er essentielt, når du vil forfine din evne til at forstå og støtte klienten til at opdage, forstå og finde deres helt personlige og unikke styrker.
En ny klient træder ind ad døren, og allerede i de første sekunder begynder du som terapeut at danne dig et indtryk af personen.
Ikke for at lægge dig fast på, hvem personen er med det samme, men for at samle informationer, der sammen udgør puslespillet om hvem personen er, hvad I skal arbejde med, og hvordan.
Førstehåndsindtryk af klienten. De non-verbale udtryk, sammen med de verbale udsagn har betydning.
Din iagttagelsesevne skærpes. Hvad er helhedsindtrykket?
Er klienten tydelig i hvad de ønsker, eller skal I sammen på arbejde med at finde vejen?
Hvad identificerer klienten sig med, og hvad er problemet?
Egentlig??
Lige her er det yderst vigtigt at du slår alle dine hurtige antagelser fra.
Bare drop dem.
Alle som en.
Du kan ikke bruge dem til noget.
Prøv i stedet at bruge tid på at observere, – spørge ind, – blive klogere.
Forsøge at forstå
– forstå klienten – og ikke mindst forstå hvad der i grunden foregår – lige her!
– Lyt – Se – Mærk –
Bliv ved at samle verbale som nonverbale informationer.
Hvordan omtaler klienten sig selv?
Hvordan sidder de på stolen?
Hvordan er deres stemmeføring?
Siger de sætninger, der ligesom har to energier i sig?
Hvordan bevæger de sig?
Er der noget der går igen?
Denne fase kan tage lang tid.
Du kan blive forvirret.
Ikke forstå – (så spørg, – det kunne være du bliver klogere!)
Hvad katten er det egentlig der foregår?
Hvor er det, at klienten er gået vild?
Hvor er indgangen til den centrale proces, der vil frem i lyset?
Nogen gange er det tydeligt, hvilken vej I skal gå.
Andre gange er det som at lede efter lysglimt i mørke, og det kan tage lang tid at kortlægge, hvad der ønsker at spire frem.
Lige her er din sekundære opmærksomhed i spil.
Hvis du som terapeut via din opmærksomhed og iagttagelsesevne observerer og fanger hvor det sner, er meget nemlig vundet allerede her fra start.
Så er indgangen fundet.
Døren ind til mysteriet.
Den dør går gennem din sekundære opmærksomhed.
Det som i små glimt fanger vores opmærksomhed. Det som klienten ikke identificerer sig med. Det som vi almindeligvis har en tendens til at ignorere.
Både som klient og terapeut.
Sekundær opmærksomhed går i sin enkelthed ud på, at du lægger mærke til – hvad vi almindeligvis IKKE lægger mærke til, eller tager notits af.
At have en særlig skærpet opmærksomhed.
Bruger du den, vil du opdage, at det er som om ”noget” forsøger at få vores opmærksomhed.
Det kan forekomme bare i små glimt.
Og undertiden i stor larm, som når kroppen larmer og gør opmærksom på sig selv.
For nogle år siden sad jeg med en ny klient, der var forvirret. Ikke anede hvad der var galt, men bare havde det skidt.
Jeg blev egentlig også mere og mere forvirret. Klientens ADHD gjorde det i al fald ikke lettere at få overblik over retningen for vores fremadrettede arbejde sammen.
Da der var gået en halv times tid, begyndte jeg at lægge mærke til, at det var et tilbagevendende tema, – eller rettere to ord, som klienten blev ved med at sige.
Jeg var nok langsom, – ordet var sagt allermindst 8 gange i løbet af den halve time, før der gik en prås op for mig.
”Dårlig samvittighed”
Det centrale der plagede klienten allermest, var en kronisk dårlig samvittighed.
Den kroniske dårlige samvittighed hang som en dyne over hende, og forpestede hendes liv. Infiltrerede alt hvad hun foretog sig, og styrede dermed hvor og hvordan hun begrænsede sig selv i livet. Og egentlig uden hun helt selv var klar over det.
Tankerne – handlingerne – relationerne – synet på sig selv – ALT
Havde vi ikke brugt tid til at ”rode rundt”, havde vi aldrig fået det overblik så hurtigt.
Klienten var totalt ubevidst om at hun havde udtalt ordene så mange gange.
Ved at lægge mærke til de gentagne ord, kunne vi tage fat på det egentlige problem. Hun kunne derved gå tættere på sin dårlige samvittighed og lære den at kende, så processen kunne udfolde sig derfra.
Endnu et eksempel:
En klient sidder forsagt i stolen og taler om at føle sig bosset rundt af både livet og mange relationer omkring hende, medens der på hendes t-shirt på brystkassen toner en rå og brølende tiger frem.
Sikke en kontrast.
Hvem er den kvinde, som har valgt at købe og bære en rå og brølende tiger på sit bryst?
Det er da mystisk!
Har det betydning?
Helt sikkert
Der dukker en masse op, som I kan udforske sammen, når først ballet åbnes.
Det er ikke kun ved den indledende samtale at den sekundære opmærksomhed benyttes til at uddybe hvad der foregår i nuet.
Du kan også støtte klienterne ved at fortælle dem, hvad du lægger mærke til ved det de siger eller gør under hele samtalen.
Det var for eksempel tilfældet da jeg fortalte en klient, at hun VAR begyndt på den proces om at tage mere autoritet, da hun udtalte en sætning, lige på dørtrinnet ud fra samtalen. En proces, som hun havde det vanskeligt ved at identificere sig med, og vanskeligt ved at tage hul på, (men altså var begyndt på).
Noget faldt i hak, da hun blev gjort opmærksom på det, som hun ikke selv havde opfattet. Det manglede at blive bevidst.
Klienten (og for den sags skyld os alle sammen) fremkommer hele tiden med et hav af både bevidste og ubevidste signaler og udtalelser. Derfor er det vigtigt at terapeuten er på tæerne og parat til at gribe disse uvurderlige informationer, der er som guld for klientens videre helse og færd i verden.
Når vi benytter vores sekundære opmærksomhed, kræver det at vi er til stede.
Opmærksomt
Nærværende
Observerende
Spørgende
Forsøge at forstå
– og især forstå hvad der foregår lige under overfladen.
Hvad er det der forsøger at fange vores opmærksomhed?
Der ligger en smule i periferien?
Som klienten ikke fanger?
Vil du videre med dette enestående redskab, så begynd i første omgang at zoome ind på hvad der allerede foregår lige udenfor din næsetip.
Prøv at læg mærke til alle de ting der stikker ud, og ikke passer ind i det store samlede billede.
Forsøg at adskil det store billede, og de mere mærkværdige udsagn eller signaler.
Det er nemlig lige det som sekundær opmærksomhed handler om. Og lige der, at starten på eventyret begynder.
Du skal altså med andre ord, træne at have din opmærksomhed rettet mod to ting på én gang: Både det der foregår alment, men så sandelig også det der stikker ud.
I processwork bruger du din opmærksomhed ud over det sædvanlige, – nemlig ved OGSÅ at lægge mærke til alt det klienten almindeligvis IKKE identificerer sig med.
Leger du med metoden, vil du opdage, at der viser sig et hav af muligheder for at nå ind til klientens ubevidste dele. Dele, der blot venter på at blive gravet frem i lyset og brugt konstruktivt til klientens fordel.
Ved at tage udgangspunkt i det der er til stede lige her og nu i det terapeutiske rum, – og gå på opdagelse i det sekundære – skjulte – ubevidste, der kommer til udtryk et hav af steder i løbet af den tid I er sammen, vil du relativt hurtigt kunne hjælpe klienten videre på en organisk måde, hvor de selv er i centrum.
God fornøjelse!
Læs om endnu en af terapeutens værktøjer her >> Arbejder du som terapeut på kanten?